Når et kamera måler mængden af lys, det har opfanget i hver pixel i en optagelse, er der altid en vis grad af fejl. Denne unøjagtighed kaldes læsestøj eller udlæsningsstøj.
Når signaler bestående af forskellige antal fotoner opfanges og omdannes til elektriske signaler målt i elektroner, er aflæsningsstøjen angivet i antal elektroner (e-). På grund af præcisionen i elektronikken i moderne videnskabelige kameraer er denne aflæsningsstøj typisk meget lille, i størrelsesordenen 1 til 3e- for kameraer, der bruges i svagt lys.
For applikationer med høje lysniveauer, f.eks. hvor tusindvis af fotoner indfanges af hver pixel, er denne fejlbjælke minimal sammenlignet med signalet, så læsestøj på mindre end 5e- effektivt kan ignoreres. For eksempel, sammenlignet med et signal på 2.000 fotoelektroner, ville læsestøj på selv 10e- gøre en forskel på mindre end 3% i signal-støj-forholdet og sandsynligvis være umærkelig. Men for lave lysniveauer, hvor fotonantallet kan være i tiere af fotoner, kan lav læsestøj spille en betydelig rolle i signal-støj-forholdet og billedkvaliteten.
På grund af deres parallelle arkitektur udviser alle CMOS-kameraer en fordeling af læsestøjværdier fra pixel til pixel. Derfor er der nogle gange angivet to værdier for læsestøjen i e- på specifikationsark. Medianværdien er specificeret, så 50 % af pixels har en læsestøjværdi på eller under dette tal, og giver indsigt i den typiske læsestøjværdi for kameraet. Root-Mean-Square (RMS)-værdien angiver root mean square-værdien af hele læsestøjfordelingen, hvilket giver indsigt i omfanget af pixels med høj læsestøj, der ikke er inkluderet i medianmålingen.
Nogle specialiserede kameraer til svagt lys har en lavstøjstilstand kaldet Correlated Multi-Sampling-tilstand eller CMS. I denne tilstand byttes en vis reduktion i billedhastigheden til fordel for mere præcis signalmåling, hvilket fører til læsestøjtal på kun omkring 1,1e- (median) / 1,2e- (RMS).